.

Midlertidig husly

 .

Der findes heldigvis en række sociale tilbud til borgere, som på grund af eksempelvis hjemløshed og/eller særlige sociale problemer har brug for en midlertidig bolig. Der kan være mange grunde til, at du står uden bolig og har et behov for en midlertidig bolig. Det kan fx være problemer i relation til arbejdsmarkedet, din økonomiske situation, dine familiære omstændigheder, trusler, vold og/eller misbrug.

Kommunen er forpligtiget til at skaffe familier og enlige midlertidigt husly, hvis de har mistet deres hidtidige bolig jf. Serviceloven § 80. Enlige kan henvises til boligtilbud, der omfatter forsorgshjem, beskyttede pensionater og herberger for hjemløse jf. Serviceloven § 110. En henvisning til en §-110 boform må kun anvendes som en nødløsning i en kortere periode. Derudover findes der også forskellige tilbud til hjemløse med særlige problemer i enkelte kommuner og du skal derfor kontakte din kommune for at få yderligere oplysninger om netop din kommunes forskellige tilbud til hjemløse.

Betingelser for husly

Alle betingelser skal være opfyldt. Borgere, der allerede har afvist et tilbud om genhusning, er ikke omfattet af retten til midlertidigt husly. Egenbetalingen må ikke overstige en almindelig boligudgift og skal sammenholdes med kvaliteten af huslyet.

Hvilket husly eller hvilken bolig, der henvises til, beror på kommunens konkrete skøn. Dette skøn skal tage hensyn til borgerens tilknytning til kommunen, arbejdsplads, børns institutionsplads mv. Det bedst egnede midlertidige husly kan derfor være en lejlighed, vandrehjem, hotel eller lignende. Læs også om enkelte kommuners akutte boliglister HER.

Du kan finde en liste over boformer Her. Listen er ikke udtømmende. Det anbefales at du læser nedenstående punkter inden du retter henvendelse til én af boformerne.

.

Om boformer

Efter Servicelovens § 110 er alle kommunalbestyrelser i Danmark forpligtet til at sørge for, at der altid er et nødvendigt antal pladser til midlertidigt ophold for personer med særlige sociale problemer. Dette tilbud er gældende for de personer, som ikke selv har en bolig eller ikke på anden måde kan opholde sig i deres egen bolig, og derfor har behov for botilbud og eventuelt også behov for aktiverende støtte, omsorg og efterfølgende hjælp. Den opgave varetages og udføres af de såkaldte § 110-boformer rundt om i landet, der udover at kunne tilbyde et tag over hovedet også skal kunne tilbyde forskellige former for støtte, omsorg og hjælp afhængigt af den enkeltes behov.

 

Det centrale botilbud til enlige hjemløse med særlige sociale problemer er de midlertidige § 110 boformer. De omfatter forsorgshjem, herberger og beskyttede pensioner som eksempelvis Tre Ege i Aarhus og Mændenes Hjem i København.

Oftest stillede spørgsmål om boformer
Hvordan bliver jeg optaget på en boform?

For at blive optaget på en boform, kan du enten blive henvist af kommunen eller selv rette direkte henvendelse til et af landets boformer. Kommunen har pligt til at vejlede dig, hvis du henvender dig. Der findes ikke en komplet liste over boformer. Den bedste måde du selv kan finde boformer er derfor ved at søge på internettet. Det er lederen af den enkelte boform, der endeligt beslutter, om du kan blive optaget. Det vil være en forudsætning, at alle andre hjælpemuligheder er udtømte. Som udgangspunkt må en § 110-boform ikke afvise dig ved pladsmangel – medmindre der er mulighed for at tilbyde dig en anden passende hjælp eller henvise dig til en anden § 110 boform.

Skal jeg betale for at bo midlertidigt på en boform?

Ja, du skal som udgangspunkt betale for kost og logi under dit ophold på en boform, hvor meget du skal betale, vil være forskelligt for de forskellige boformer. Det vil typisk koste under 100 kr. pr døgn, at bo på de forskellige boformer, og huslejen kan gå så langt ned som 40 kr. pr. døgn. Kost kommer i flere tilfælde udover huslejen.

Hvordan foregår en optagelse på en boform?

I forbindelse med at du optages på en boform, vurderes det ved indskrivningen, om hvorvidt du har brug for særlig støtte, en eller flere former for behandling eller anden mere omfattende hjælp under dit ophold på boformen for at sikre, at den respektive boform kan håndtere dine problematikker såsom et alkohol- eller stofmisbrug, en eller flere psykiske og fysiske lidelse m.v.

Ved indskrivningen vil der derfor også blive udarbejdet en plan for dit ophold (opholdsplan), hvor der opsættes nogle konkrete mål for, hvad der skal ske under dit ophold, samt hvilken støtte boformen kan tilbyde dig. Denne opholdsplan skal koordineres med og indgå i kommunens handleplan, så der kan skræddersys en sammenhængende og helhedsorienteret indsats, der også omfatter beskæftigelse, boligforhold, økonomi, eventuel behandling m.v.

Hvilke tilbud kan boformerne tilbyde?

Alt afhængig af hvilken § 110 boform du bor på, vil der være forskellige tilbud, som du kan benytte dig af under dit ophold. De forskellige tilbud kan dog variere både i indhold samt omfang fra kommune til kommune – foruden at boformerne kan være særligt målrettet forskellige grupper, og derfor vil deres støttetilbud også være forskellige. De forskellige tilbud kan blandt andet være:

  • Rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold (såsom behandlingstilbud)
  • Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte i boformen
  • Døgnophold
  • Særligt tilrettelagte beskæftigelsesforløb
  • Omsorg og pleje i forbindelse med for eksempel alkohol- eller stofmisbrug
  • Hjælp til udflytning i egen bolig uden for boformerne – såkaldt efterforsorg.

Desuden har nogle § 110-boformer nogle særlige tilbud, der er målrettet unge, herunder også en række støtte og behandlingstilbud.

Oftest stillede spørgsmål om herberg

Hvad er et herberg?

Et herberg er et botilbud til hjemløse. Hvis du er hjemløs, har du mulighed for et midlertidigt ophold, hvis du ikke har andre steder at gå hen. Herbergernes målgruppe spænder sig fra personer, der står helt uden tag over hovedet til personer, der har en bolig, de ikke kan fungere i, og som evt. er i risiko for at miste boligen, hvis der ikke sættes ind i tide med relevant hjælp.

Hvem har lov til at bo på et herberg?

Det er en generel forudsætning, at alle andre hjælpemuligheder skal være udtømt forud for et egentligt ophold på et herberg. Der stilles ikke specielle krav til dig for at få et værelse på et herberg, udover at du skal være boligløs. Der er således ikke tale om en egentlig visitation. Du bliver ikke skrevet på venteliste eller bliver bedømt på “egnethed”. Unge under 24 år bør dog som udgangspunkt ikke opholde sig på et herberg.

Skal jeg betale for at bo midlertidigt på et herberg?

Du betaler for kost og logi på et herberg. Beløbet fastsættes af kommunerne og prisreguleres årligt. En seng på et herberg koster typisk mellem 70 og 90 kr. pr nat. Det er muligt at få et værelse både inklusiv og eksklusiv kost.

Hvordan kan jeg komme på et herberg?

Optagelse kan ske ved direkte personlig henvendelse eller ved henvisning fra offentlige myndigheder eller forvaltningsgrene, herunder også andre tilsvarende boformer. Kommunen kan anmode om, at du bliver optaget på et herberg i forbindelse med, at du ansøger om midlertidigt husly.

Hvis du bor i København, kan du henvende dig til Socialcenter København eller til Københavns Kommunes Hjemløseenhed, hvis du ønsker et midlertidigt botilbud.

Ønsker du et værelse, kan du henvende dig personligt, telefonisk, gennem sagsbehandler, læge, sygehus, anden institution, kriminalforsorg e.l. og vil få tilbudt plads, hvis der er et ledigt værelse.

Du kan frit henvende dig på et herberg, hvis du har behov for et midlertidigt botilbud. Det er lederen af herberger, der beslutter, om du kan bo der.

Som udgangspunkt er det ikke tilladt at afvise nogen på baggrund af pladsmangel, medmindre anden hjælp kan tilbydes.

Er der et eller flere tilbud tilknyttet et herberg som fx misbrugsbehandling?

Herbergerne tilbyder en lang række ydelser, som kan variere i indhold og omfang, ligesom de kan være rettet mod forskellige målgrupper. Tilbuddene udgør IKKE en egentlig alkoholbehandling.

Der kan eksempelvis være tale om følgende tilbud:

  • Rådgivning og vejledning om økonomiske og sociale forhold, behandlingstilbud, kontakt til kommunen for at sikre, at brugerne får tilbud om udarbejdelse af en handleplan, kontakt til øvrige relevante samarbejdspartnere
  • Personlig hjælp og socialpædagogisk støtte
  • Døgnophold
  • Særligt tilrettelagt beskæftigelsesforløb
  • Aktivitets- og samværstilbud
  • Omsorg og pleje
  • Efterforsorg i forbindelse med udflytning i egen bolig.

 

Oftest stillede spørgsmål om udslusningsboliger

Hvad er udslusningsboliger?

Rundt om i landet findes der udslusningsboliger, der er stillet til rådighed af almene boligorganisationer efter aftale med den pågældende kommune. Boligerne kan kun henvises til borgere med særlige sociale problemer i en overgangsperiode fra ophold på boformerne til det almindelige boligmarked.

Lejeren i udslusningsboligen bor som udgangspunkt på samme vilkår som de almene lejere, men der sørges for at vedkommende modtager den nødvendige sociale støtte. Anvisningsmyndighederne kan visitere den pågældende lejer tilbage til den sociale boform, hvis opholdet i den almene boligkompleks ikke lykkes.

Formålet er at tilbyde boliger til familier, som har brug for en bolig med støtte i en periode inden overgangen til egen bolig.
Desuden er hensigten at støtte familien i at finde egne ressourcer i forhold til fremtidsplaner bl.a. bolig, uddannelse, arbejde, personlig udvikling, børn m.m.

Hvem har lov til at bo i en udslusningsbolig?

Målgruppen for ordningen er psykisk syge, hjemløse m.v., der har sociale problemer udover boligproblemer. Alle beboerne i udslusningsboligerne er altså enten hjemløse eller personer, der ikke kan opholde sig i eget hjem og endvidere har forskellige former for sociale problemer.

Personer skal ved anvisning til en udslusningsbolig allerede opholde sig i en anden form for boform og skal have brug for særlig støtte for senere at kunne overgå til det almindelige lejeboligmarked.

Hvordan kan jeg søge om at komme i en udslusningsbolig?

Optagelse i en udslusningsbolig sker via visitation.

For at ansøge om at bo i en udslusningsbolig henvender man sig enten personligt eller via ens sagsbehandler eller læge og aftaler en tid til en visitationssamtale.

På baggrund af denne samtale besluttes det, om du skal have lov til at opholde dig i en udslusningsbolig.

Hvad koster det at bo i en udslusningsbolig?

Du skal selv betale husleje, når du bor i en udslusningsbolig. Dog skal du ikke afholde den fulde husleje. Du får godtgjort forskellen mellem den leje, som du betaler boligorganisationen, og den leje du giver for logi i den sociale boligform.

På udslusning Solvang skal du eksempelvis betale 83 kr. pr døgn. På Østergården betaler du mellem 48 og 81 kr pr. døgn alt efter indkomst. Du skal selv betale for din kost udover huslejen.

Oftest stillede spørgsmål om skæve boliger

Hvad er skæve boliger?

Forskellige steder i landet findes der ”Skæve boliger”, der i nogle tilfælde fungerer som udslusningsboliger. De “skæve boliger” er dog etableret som varige boliger målrettet særligt udsatte borgere og hjemløse grupper med behov for en fast bolig i støttende omgivelser.

Formålet er at give målgruppen en fast bolig i omgivelser, der imødekommer målgruppens særlig behov. Boligerne udlejes efter den almene lejelovs bestemmelser. For at forbedre den enkeltes situation og sociale forhold samt for at sikre et grundlag for en fortsat social indsats, er det vigtigt, at der skabes stabile boligforhold. Beboerne får praktisk og social støtte i hverdagen.

Hvem har lov til at bo i en skæv bolig?

Målgruppen for skæve boliger er hjemløse og socialt udsatte grupper med sammensatte problemer. Skæve boliger er et boligtilbud til dig, som har svært ved at finde fodfæste i et almindeligt boligmiljø, måske fordi du har været hjemløs i længere tid, har et større misbrug, eller har vanskeligt ved at tilpasse dig de betingelser, der gælder i almennyttige boligforeninger.

Beboerne i boligerne til særligt udsatte kommer fra ophold på forsorgshjem eller herberger.

Blandt de 25 boligafdelinger med “skæve boliger” er der 6 boligafdelinger, der henvender sig til nærmere bestemte målgrupper. Det drejer sig om sindslidende med misbrug, kvinder med misbrug og hjemløse med narkomisbrug.

Der er boligafdelinger, der stiller forskellige krav til dig som beboer. Det kan være krav om at deltage i fællesmøder eller ikke at drikke alkohol i fællesrummet. Flere boligafdelinger har desuden mere implicitte krav, eksempelvis kravet om at deltage i fællesskaber eller ”at ville udvikle sig”. En boligafdeling for unge hjemløse har krav om deltagelse i uddannelse eller arbejde.

Hvordan ansøger jeg om at bo i en af de “skæve boliger”?

Det er en sagsbehandler, der kan indstille dig til en skæv bolig. Kommunens boliganvisningsudvalg skal godkende indstillingen, hvorefter du kommer på venteliste. Du bliver derefter visiteret til en bolig i ejendommen.

Alle afdelingerne benytter sig 100 % af social visitation. I de fleste boligafdelinger er der nedsat et visitationsudvalg. Ellers kan socialrådgivere eller kommunen stå for visitationen. I nogle enkelte afdelinger indgår beboerne i visitationsproceduren, idet der afholdes et beboermøde, hvor beboerne møder den nyvisiterede, eller beboerne kan være med til at foreslå personer til boligerne.

Der lægges ved visitationen vægt på, at den enkelte tilhører målgruppen, og at den enkelte synes at kunne sammen med de beboere, som allerede bor i boligafdelingen.

Hvad koster det at bo i en “skæv bolig”?

Man skal betale husleje for at bo i en skæv bolig. Det er et krav, at huslejen skal være lav, da den skal være til at betale på kontanthjælp.

I Søgade i Aarhus ligger den månedlige husleje f.eks. på 2800 kr. Du skal selv betale for din kost udover huslejen.