.

Krisecentre

Kvindekrisecentrene er et midlertidigt tilbud til dig, som ikke kan opholde dig i dit eget hjem på grund af vold eller trusler om vold. Et kvindecenter tilbyder et midlertidigt og sikkert ophold. Under opholdet ydes støtte, omsorg og rådgivning og det sikres, at du er i sikkerhed på centeret. Krisecentrene sørger også for, at fremmedsproglige eller døve kvinder får den nødvendige tolkehjælp.

Krisecentrene tilbyder husly til kvinder og børn, der har været udsat for vold eller trusler om vold i hjemmet. Som udgangspunkt kan ALLE kvinder få plads på et krisecenter, hvis de er udsat for vold. Volden kan både være af fysisk, psykisk, seksuel, materiel eller økonomisk art. Krisecentrene tager imod alle uanset etnicitet, religion eller bopælskommune. Det er op til lederne på de enkelte krisecentre at vurdere, om der er grundlag for, at du kan flytte ind hos dem. Du skal dog være opmærksom på, at du ikke kan få lov til at bo på et kvindekrisecenter, hvis du har et aktivt misbrug eller er psykisk syg.

Du kan finde en oversigt over krisecentre, der er medlem af LOKK (Landsorganisation af Kvindekrisecentre) HER samt nedenfor læse mere om blandt andet hvilken hjælp du kan få på et af landets krisecentre, hvad det koster at bo på et krisecenter m.v.

Hvad kan et krisecenter tilbyde?
  • at du og dine børn kan være i sikkerhed for voldsudøveren i en periode
  • at du kan få råd og vejledning til at afklare din situation – rådgivning gives enten ambulant eller under opholdet og målrettes den enkelte kvindes behov. Rådgivningen omfatter alle aspekter af kvindens problemstillinger
  • omsorg og støtte i forbindelse med at få bearbejdet eventuelle voldsomme oplevelser
  • at du kan deltage i krisecentrets forskellige tilbud til dig og dine børn
  • at du kan få hjælp til at kontakte offentlige myndigheder
  • at du kan være sammen med kvinder og børn, der er i samme situation som dig
  • et midlertidigt ophold, så længe du er i krise, har brug for råd og vejledning eller føler dig truet

Krisecentrene er et midlertidigt opholdstilbud, og du har mulighed for at bo der i en kortere eller længere periode. De fleste kvinder bor på krisecentrene mellem to og seks måneder.

Hvordan får jeg en plads på et kvindekrisecenter?

Du kan selv rette henvendelse til et kvindekrisecenter om optagelse enten ved at ringe direkte til centret eller møde personligt op på det krisecenter, du ønsker at komme på.

Optagelse kan også ske efter henvisning fra offentlige myndigheder. Du kan f.eks. henvende dig via sagsbehandler, læge, politi eller skadestue. I alle tilfælde er det lederen af krisecentret, der træffer afgørelse om optagelse.

Hvis der ikke er plads på krisecentret, hjælper personalet dig med at finde en plads på et andet center. Du kan også lave en aftale om at komme tilbage, når der bliver plads på centeret igen.

På de fleste centre er det en forudsætning for optagelse, at du ikke er påvirket af alkohol, narkotika eller lignende eller har svære psykiske problemer.

Du kan ringe til Landsorganisation af Kvindekrisecentres hotline på 70 20 30 82 for at høre, hvor og om det er muligt at få en plads på et krisecenter.

Er jeg beskyttet på et krisecenter?

Ja. Dit ophold på krisecentret er beskyttet i form af fysisk sikkerhed i sikrede omgivelser, hvor voldsudøveren ikke har adgang. Der er sikkerhedsforanstaltninger på alle krisecentre.

Hvad koster det at bo på et kvindekrisecenter?

Du betaler selv sammen med din hjemkommune for opholdet på krisecentret. Betalingen fastsættes på baggrund af niveauet for boligudgifter i lokalområdet. Udover betaling for opholdet fastsættes betaling for kost, personaleudgifter samt øvrige ydelser. Det er krisecentret, der formidler kontakt til hjemkommunen angående ophold og betaling.

Såvel kommunernes som kvindernes betaling for ophold er meget forskellig fra det ene krisecenter til det andet. Betaling for kost og logi opkræves meget forskelligt på de enkelte krisecentre. På nogle krisecentre opkræves en samlet opholdsbetaling for både kost og logi, mens der på andre opkræves betaling for kost og logi hver for sig. På andre krisecentre køber og betaler kvinderne selv for deres kost.

Et ophold på Vejle Krisecenter koster eksempelvis 40 kr. for kvinder og 10 kr. for børn pr. døgn, mens det i Randers koster 46 kr. på døgn og i Roskilde 67 kr. pr døgn.

Hvordan ser der ud på et krisecenter?

Du får typisk et enkeltværelse med plads til eventuelle børn. Derudover er der et fælles opholdsrum til børn og voksne samt særlige rum til ophold og aktiviteter for henholdsvis store og små børn. Derudover findes der samtalerum, hvor du i uforstyrrede omgivelser kan have en samtale med sagsbehandlere eller andre kontaktpersoner. Der findes møde- og aktivitetsrum, så du har mulighed for at dyrke fritidsaktiviteter og have fællesmøder.

Er der behandlings – og rådgivningstilbud på centeret?

På alle krisecentrene er der ansat personale, som du som beboer har mulighed for at tale med. Alle kvinder på krisecentrene har ret til rådgivning. Det er vigtigt for alle parter, at det er dit eget valg, hvad der skal ske efter opholdet på kvindekrisecentret, og at du får støtte til at gennemføre dette.

Der er mulighed for familierådgivning. Rådgivningen skal gives i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitutioner, sundhedsvæsen m.v. i forbindelse med udflytning fra krisecentret. Dvs. at du for eksempel kan få hjælp til at få formidlet adgang til en bolig, få rådgivning om huslejebetaling eller viden om, hvordan du sikrer økonomisk uafhængighed af den voldelige partner, herunder budgetlægning, afvikling af gæld samt tilbagevenden til arbejdsmarkedet med meget mere. Du kan også få hjælp til at kontakte politiet med henblik på sikkerhedsplanlægning og få undersøgt dit behov for psykologbehandling. Dette er blot et udpluk af eksempler på problemstillinger, du kan få hjælp til.

Der er tilbud om psykologbehandling til børn, som følger deres mor på krisecenter. Behandlingen iværksættes under barnets ophold på krisecentret eller i umiddelbar forlængelse heraf. På krisecentrene er der børnemedarbejdere med særlig ekspertise i at hjælpe børn, der har oplevet vold i familien. Et flertal af krisecentrene har etableret et tilbud om efterværn, hvilket betyder at du efter udflytning stadig har mulighed for hjælp og støtte. Du får hermed hjælp til et bedre liv efter opholdet på et krisecenter.

Er der krav om at være selvhjulpen?

Ja. Der er krav om, at alle beboere selv skal kunne klare hverdagen med indkøb, madlavning, tøjvask og børnepasning, såvel som at få dagligdagen til at fungere sammen med de øvrige beboere.

Kan jeg bo på et krisecenter, hvis jeg har et handicap?

Der er opmærksomhed blandt krisecentrene på, at personer med handicap kan have et særligt behov for støtte – f.eks. at personalet i særlig grad støtter kvinder i kontakten til myndighederne. Krisecentre, der har kørestols adgang.

  • Aarhus Krisecenter
  • Dansk Kvindesamfunds Krisecenter
  • Fredericia Krisecenter
  • Frederikshavn Krisecenter
  • Frederiksværk Krisecenter
  • Hera Døtrene
  • Holstebro Krisecenter
  • Krisecenter Odense
  • Ringsted Krisecenter
  • Viborg Krisecenter

Er du kørestolsbruger, kan du også ringe til Landsorganisation af Kvindekrisecentres hotline på 70 20 30 82 og forhøre dig om, hvilke krisecentre der har plads til voldsudsatte kvinder med handicap.