.

uden bolig

Krisecentre

Bliver du eller dine børn udsat for vold eller anden misrøgt? Så har I mulighed for at finde et krisecenter her.

Kommunernes akutte boliglister

Hvis du har et akut boligbehov, har du mulighed for at blive skrevet på kommunernes akutte boliglister. Du kan henvende dig til borgerservice i din kommune og høre nærmere.

Almene boligforeninger

Almene boligforeninger driver mange store lejlighedskomplekser med en billigere husleje end private. For mere information se her.

Private udlejere

Du har desuden mulighed for at søge hos de private udlejere, hvilket du kan læse mere om under private udlejere.

Midlertidigt husly

Såfremt det ikke er muligt at finde et permanent hjem, kan du søge midlertidigt husly hos landets boformer og herberger. Se mere om midlertidigt husly her.

Andre muligheder

Der findes mange alternative mulighed, hvis du har akutte boligproblemer. Disse kan du læse mere om under andre boligmuligheder.

Nedenfor kan du bl.a. læse mere om de problemstillinger, du vil opleve, når du står uden bolig, som fx hvor du kan få tilsendt din post, hvis du står uden bolig, eller om kommunen kan nægte dig et boligindskudslån, og hvilke rettigheder du i givet fald har.

Post – og adresseproblemer
  • Hvis du står uden bolig, har du mulighed for at få din post sendt til dit lokale posthus. Du kan ikke længere lave adresseændring fra din gamle adresse til posthuset, men der kan laves det, der hedder ”Poste Restante”, hvilket betyder, at du kan hente din post på posthuset. Dette kræver, at du oplyser posthusets ”adresse” til de, der vil sende dig post. Hver 14. dag smider posthuset den post ud, som ikke er blevet afhentet, så du skal huske at komme på posthuset løbende og medbringe legitimation.

 

  • Når du skal sende post til en person uden bolig, skriver du på brevet: NAVN, C/O POSTE RESTANTE, HOVEDPOSTKONTORET, POSTNUMMER og BY. Kontakt posthuset, hvis du ønsker at benytte dig af Poste Restante. Der er dog ingen garanti for at vedkommende modtager brevet, medmindre denne ved, at du har afsendt brevet eller selv benytter sig af muligheden for ”Poste Restante”.
  • Hvis du flytter din adresse til en bekendt, kræver kommunen som regel, at vedkommende bekræfter, at du er flyttet ind. Du må ikke registreres på en adresse, hvor du ikke reelt bor. Kommunen har ret til at undersøge, om du rent faktisk bor på den pågældende adresse. Angiver du en adresse, hvor du ikke bor, kan du blive straffet med bøde.Du skal yderligere være opmærksom på, at hvis du flytter adresse hen til én, som har børn og modtager enlig forsørgertillæg, så kan dette tillæg bortfalde, da personen kan blive anset for ikke længere at være enlig.Hvis du flytter adresse hen til én, som bor i lejebolig, kan det også få konsekvenser for denne persons boligsikring.

 

 

Kan kommunen nægte mig et boligindskudslån?

Hvis du opfylder de økonomiske betingelser, har du som udgangspunkt ret til at modtage lånet. Kommunen kan dog stadig vælge at nægte dig et boligindskudslån i en række tilfælde.

Når du flytter ind i en almen bolig, kan du søge kommunen om lån til beboerindskud. Lånet er som udgangspunkt rente- og afdragsfrit de første 5 år, herefter forrentes lånet, og tilbagebetaling skal påbegynde. Kommunen skal kun yde boligindskudslån til almene boliger, der første gang har været taget i brug efter 1. april 1964. Der kan både ydes lån til lejligheder og enkeltværelser. Der kan dog ikke ydes lån til beboerindskud til en ungdomsbolig uden selvstændigt køkken. Kommunen har en bestemt grænse for, hvad husstandsindkomsten skal være, for at det bliver en pligt for kommunen at yde lånet.

Ved indflytningen må husstandens samlede indkomst ikke overstige 223.625 kr. (2014) om året, hvis man flytter i en lejlighed og 151.767 kr. (2014), hvis man flytter i en enkeltværelses. Hvis der er børn i husstanden, forhøjes beløbet med 39.300 kr. (2014) for hvert barn til og med 4 børn. Der findes en række særlige regler for bl.a. flygtninge og for unge uddannelsessøgende i almene boliger, der bor i en fælles lejlighed.

Kommunen skal som hovedregel yde lånene, hvis husstanden opfylder den økonomiske betingelse. Kommunen kan dog vælge at afslå lånet, hvis de mener, at du ikke har behov for lånet. Dette kan være tilfældet, hvis du har tilstrækkelig formue til selv at betale indskuddet, eller hvis din indtægt kun rent midlertidigt ligger under indtægtsgrænsen.

Kommunen kan yderligere vælge at afslå, hvis lejen overstiger halvdelen af husstandsindkomsten, og kommunen afslår at yde boligsikring eller boligydelse til den løbende leje, eller hvis du ikke har afviklet din gæld på et tidligere beboerindskudslån.

Ønsker du at klage over kommunens afgørelse om afslag på din ansøgning om beboerindskudslån, skal klagen sendes til kommunen, som genvurderer afgørelsen.

Hvis kommunen fastholder afgørelsen, sender kommunen klagen videre til Ankestyrelsen.