.

Beboerklagenævnet

Hver kommune har et beboerklagenævn, som behandler uenigheder mellem dig som lejer og din udlejer i almene boliger. Beboerklagenævnet giver borgere i almene boliger en billig og hurtig behandling af klagesager. Klagesagerne kan desuden ankes til boligretten, der er en domstolslignende ankeinstans.

Beboerklagenævnets sammensætning, kompetencer mv. er beskrevet i lov om leje af almene boliger (Almenlejeloven), kapitel 17.

Beboerklagenævnet behandler din klage for 140 kr. (2014-tal). Når dette beløb er betalt, vil der ikke være yderligere omkostninger forbundet med nævnets behandling af sagen.

Normalt skal de fleste klagesager for beboerklagenævnet, før de kan behandles i boligretten. Er der tale om alvorligere husordenssager, er det dog muligt for dig at gå direkte til boligretten for at få sagen behandlet.
Beboerklagenævnet er altså i en række sager første instans for din klagesag. Det vil sige, at klagesagerne normalt skal behandles i beboerklagenævnet, inden de kan overgives til boligretten.

Du kan finde et typisk sagsforløb i Beboerklagenævnet Her

Du kan finde en vejledning til hvordan en klage skal se ud her: PDF    WORD

Nedenfor kan du bl.a. læse mere om, hvilke sager beboerklagenævnet behandler, samt om hvordan beboerklagenævnet behandler din klagesag.

Hvilke sager behandler Beboerklagenævnet?

Beboerklagenævnet kan blandt andet behandle sager som handler om:

  • Boligens stand ved indflytning (Eksempelvis fejl og mangler mv.)
  • Manglende vedligeholdelse af boligen
  • Udgifter til vand, varme eller fællesantenne (Eksempelvis om betalingerne er varslet/opkrævet korrekt)
  • Boligens stand ved fraflytning (Eksempelvis tilbagebetaling af beboerindskud og depositum)
  • Retten til at ændre på boligen (”Råderetten” ved eksempelvis forbedringer i boligen)
  • Fremleje og bytte af bolig
  • Husordenssager

Du kan ikke selv klage direkte til beboerklagenævnet over en anden beboer. Undtagelsen er dog, hvis din boligorganisation har valgt at afvise at behandle din klage eller ikke vil videresende klagen til beboerklagenævnet. Du bør dog være opmærksom på, at det ikke er muligt at være anonym, når du klager over en anden beboer.

Hvilke sager behandler Beboerklagenævnet ikke?

Beboerklagenævnet behandler ikke sager om huslejerestancer, som er den almindeligste årsag til ophævelse af lejemålet. Når der er tale om manglende betaling af husleje eller anden pligtig pengeydelse (betaling for vand, varme og antennebidrag, som bliver opkrævet af din boligorganisation), kan boligorganisationen umiddelbart ophæve lejemålet efter visse tidsfrister.

For at sætte dig ud af dit lejemål skal fogedretten altid involveres. Ønsker du at anke en ophævelse af dit lejemål, kan du henvende dig til boligretten, som vil tage stilling til din klagesag.

Hvad er en husordenssag?

En husordenssag indbringes som oftest af udlejer. Hvis en lejer beder udlejer om at give en anden lejer en påmindelse for overtrædelse af husordenen eller indbringe sagen for beboerklagenævnet, har udlejer en frist på 4 uger til at gøre det. En husordenssag kan være en sag, hvor der er udøvet en adfærd, som er til gene for en eller flere af følgende:

  • ejendommen
  • udlejer
  • udlejers ansatte
  • lejere i ejendommen
  • andre, som lovligt færdes i bygningen.

Hvis nævnet skal behandle en sådan sag, skal den adfærd, der klages over, være udført af enten dig (lejeren), din husstand (lejerens husstand), eller en, som du (eller lejeren) har givet adgang til det lejede. Hvis en husordenssag behandles af nævnet, kan de give dig (lejeren) en advarsel eller gøre lejeforholdet betinget (pålægge dig en retsfølge)

For at få pålæg om en retsfølge fremgår det af lov om leje af almene boliger § 81, stk. 1, at følgende adfærd kan have en indvirkende effekt:

  • vold eller trusler om vold
  • adfærd, der er til fare for andre
  • adfærd, der bevirker generel utryghed for ejendommens miljø
  • chikanøs adfærd
  • uacceptabel støj til væsentlig gene for andre eller støjende adfærd i øvrigt
  • ødelæggelse af ejendommen
  • vanrøgt af det lejede
  • hvis lejerens husdyr er til gene for andre
  • hvis der bliver holdt husdyr i strid med husordenen
  • øvrig adfærd, der er til gene.

Hvis ikke udlejer vil give den anden lejer en påmindelse eller indbringe sagen for beboerklagenævnet, kan den klagende lejer selv indbringe sagen. I så fald skal den klagende lejer ved sagens indbringelse godtgøre, at vedkommende forgæves har forsøgt at få udlejer til at give en påmindelse eller indbringe sagen. Ved beboernævnets behandling af husordenssager vil der oftest blive indkaldt vidner til afklaring.

Hvis beboerklagenævnet finder, at husordenen er tilsidesat, har nævnet to muligheder. Det kan enten give en advarsel om, at en fornyet overtrædelse af god skik og orden kan føre til, at lejeforholdet gøres betinget, eller at lejemålet kan opsiges eller ophæves, eller det kan gøre lejeforholdet betinget med det samme. Hvis lejemålet gøres betinget, betyder dette, at vedkommendes lejemål opsiges eller ophæves, hvis vedkommende inden for et år overtræder de fastsatte betingelser for passende adfærd i ejendommen. Beboerklagenævnet kan således ikke opsige eller ophæve lejemålet direkte på baggrund af klagen.
Det er en betingelse for, at beboerklagenævnet kan pålægge en lejer en af ovennævnte retsfølger, at udlejer forinden har givet lejer en påmindelse herom.

Det er derudover vigtigt at være opmærksom på, at du som klagende lejer ikke kan være anonym, når en sag om husordensovertrædelser indbringes for nævnet. De klager over den pågældende lejer, som nævnet modtager, vil blive forelagt for den lejer, der klages over.

Skal jeg gøre noget, inden jeg tager kontakt til Beboerklagenævnet?

Inden der tages kontakt til beboerklagenævnet, er det altid en god idé at indgå i en dialog med udlejer om problemet – det kan jo være det kan løses uden beboerklagenævnets indblanden. Kommer der ikke noget ud af dette, vil man kunne tage kontakt til beboerklagenævnet.

Hvordan kontakter jeg Beboerklagenævnet?

Du kan kontakte beboerklagenævnet ved at henvende dig til din kommune. Klagen skal indbringes skriftligt af dig eller din boligorganisation. Ved henvendelsen skal det præciseres, hvad beboerklagenævnet skal tage stilling til, og alt relevant materiale skal vedlægges (fx lejekontrakt, korrespondance, vedligeholdelsesreglement osv.). Du kan finde en vejledning her

Hvad skal jeg medbringe til Beboerklagenævnet?

Ved henvendelsen skal du vedlægge det materiale, der er nødvendigt, for at beboerklagenævnet kan træffe afgørelse.

Som udgangspunkt sker beboerklagenævnets behandling skriftligt, og det er derfor vigtigt, at man ved henvendelsen sender alt nødvendigt materiale med (fx lejekontrakt, korrespondance, vedligeholdelsesreglement osv.).
Hvis beboerklagenævnet vurderer, at der er behov for en omfattende bevisførelse, fx syn og skøn eller vidneafhøringer, kan de afvise sagen og henvise den til behandling i boligretten.

Hvordan behandler Beboerklagenævnet min klagesag?

Beboerklagenævnet bestræber sig altid på at arbejde så hurtigt som muligt. Inden for en uge, efter at klagesagen er indbragt for klagenævnet, har den anden part i sagen krav på at blive underrettet og udtale sig om sagen. Normalt vil vedkommende få en frist på to uger til at forelægge sine synspunkter; der kan dog i nogle tilfælde gives en fristforlængelse.

Hvis klagenævnet ikke modtager svar fra den anden part, kan klagenævnet vælge at lægge selve klagen til grund for deres afgørelse. Det betyder, at afgørelsen vil blive truffet på baggrund af klagen. Når/hvis nævnet modtager svar fra modparten, vil svaret blive sendt til klageren. Klageren bliver bedt om at oplyse, om han stadig ønsker sagen behandlet, og om der er yderligere kommentarer til modpartens svar. Fristen for klageren er 2 uger.

Desuden har beboerklagenævnet mulighed for at stille supplerende spørgsmål undervejs Svarfristen er også her typisk to uger. Hvis der er særlige forhold, kan beboerklagenævnet vælge at forlænge svarfristerne. Alle de oplysninger, der er af betydning for nævnets afgørelse, vil blive forelagt sagens parter til udtalelse.

Beboerklagenævnet har også mulighed for at indkalde dig til at afgive forklaring i sagen. Dette sker normalt altid i sager vedrørende ophævelse af lejemålet. Samtidigt kan klagenævnet vælge at foretage en besigtigelse af dit lejemål. Dette gælder eksempelvis i sager om mangler ved lejemålet eller i tilfælde af, at der forelægger en uenighed om istandsættelsen af lejemålet ved en fraflytning. Hvis man bliver indkaldt, eller nævnet vil besigtige lejemålet, vil man blive varslet om dette med mindst 1 uges varsel.

Når sagen er tilstrækkeligt oplyst, vil nævnet træffe afgørelse. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er ca. 6 måneder.

Sagsbehandlingstiden kan dog være både kortere eller længere alt efter typen af den behandlede sag. Sagsbehandlingstiden i husordenssager er typisk kortere.

Afgørelsen vil blive sendt til parterne og eventuelle repræsentanter som parterne har.

Kan jeg klage over nævnets afgørelse?

Hvis man er utilfreds med nævnets afgørelse, kan man indbringe sagen for boligretten inden for 4 uger, efter at man har modtaget afgørelsen. Dette gøres ved at udfærdige en stævning og sende den til byretten i den retskreds, man bor i. Det kan godt være kompliceret at udfærdige en stævning korrekt, så det vil ofte være en god idé at opsøge hjælp til dette. Bliver sagen ikke indbragt for boligretten, vil nævnets afgørelse som udgangspunkt have retskraft og altså være gældende.

Hvad gør jeg, hvis min udlejer indbringer en sag for Beboerklagenævnet?

Hvis din udlejer har indbragt en sag for beboerklagenævnet, vil du blive orienteret om dette inden for en uge. I orienteringsskrivelsen vil du blive opfordret til at komme med dine kommentarer til sagen og sende dem inden for 14 dage. Hvis du ikke svarer på klagen, vil nævnet træffe afgørelse på det foreliggende grundlag.

Hvis du svarer på klagen, vil dit svar blive udleveret til udlejeren, som så kan komme med kommentarer til dit svar. Når nævnet mener at have alle tilstrækkelige oplysninger, vil de træffe en afgørelse. Inden afgørelsen træffes, vil du og din udlejer blive præsenteret for alle de relevante oplysninger, som afgørelsen træffes på baggrund af.

Hvem sidder i Beboerklagenævnet?

Beboerklagenævnet består af tre fagkyndige personer. Der er et krav om, at formanden for klagenævnet skal være jurist. Samtidigt udpeges to sagkyndige af kommunen på baggrund af en indstilling fra boligorganisationerne (repræsenterer udlejeren) og lejeforeningerne (repræsenterer lejerne).

Når beboerklagenævnet behandler husordenssager, suppleres nævnet med en sagkyndig i sociale forhold – vedkommende har dog ikke stemmeret i klagenævnet. Kommunerne har dog også mulighed for i samarbejde med flere kommuner at oprette et fælles beboerklagenævn.