Indledende tekst her

Forvaltningsafgørelser – formalia

Hvad er partshøring?

Når kommunen træffer en afgørelse, der vedrører dig personligt, er partshøring din chance for, at give din opfattelse af sagens omstændigheder til kende.  

Du har mulighed for at sætte dig ind i de oplysninger, som lægges til grund i sagen og for at komme med en udtalelse herom. Kommunen har pligt til at foretage partshøring, når du er part i sagen, hvis det må antages, at du ikke ved, at de konkrete oplysninger vil få betydning for afgørelsen. Denne pligt fremgår af Forvaltningslovens § 19.

Du vil altid være part, hvis sagen drejer sig om et eventuelt forbud eller påbud for dig, eller hvis sagen er en behandling af din ansøgning. Hvis kommunen for eksempel skal afgøre, om du er berettiget til diverse sociale ydelser, er du altså part i sagen og har ret til at blive partshørt.

Tavshedspligt

Når de offentlige myndigheder behandler oplysninger om dig, har de tavshedspligt. De almindelige bestemmelser om tavshedspligt findes i Straffelovens § 152 og Forvaltningslovens § 27. Efter straffeloven straffes den, som har offentlig tjeneste eller hverv, og som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som vedkommende har fået kendskab til i kraft af sit hverv.

Efter forvaltningsloven gælder der tavshedspligt, når det er nødvendigt at varetage væsentlige hensyn, bl.a. til enkeltpersoners interesse i at beskytte oplysninger om deres personlige forhold, herunder økonomiske forhold.

Oplysninger, som i forvejen er offentligt tilgængelige, f.eks. oplysninger i Folkeregisteret og tingbogen, vil normalt ikke være fortrolige. Det er karakteristisk for ikke-fortrolige oplysninger, at der normalt kan gives aktindsigt for enhver i henhold til offentlighedsloven.

Forvaltningsloven sætter nærmere grænser for offentlige myndigheders adgang til at udveksle oplysninger om borgerne. Særligt følsomme oplysninger kan kun videregives til anden myndighed med samtykke, når det er bestemt i loven eller til varetagelse af meget afgørende offentlige eller private interesser. Øvrige fortrolige oplysninger kan videregives, når de er af væsentlig betydning for en anden myndighed.

 

Notatpligt

Når kommunen mundtligt modtager oplysninger, som skal bruges i din sag, eller hvis kommunen foretager observationer, skal disse oplysninger noteres. Dette fremgår af Offentlighedslovens § 6. Notatpligten sikrer, at du har mulighed for at se, hvilke oplysninger kommunen har, selvom de ikke har modtaget dem skriftligt.

 

Afgørelsen skal være nødvendig, og må ikke have uforholdsmæssigt store konsekvenser i forhold til formålet

Forvaltningen arbejder efter proportionalitetsprincippet, hvilket indebærer, at forvaltningen kun må anvende sanktioner, hvis dette er nødvendigt og forholdsmæssigt i forhold til det formål, som forvaltningen varetager ved afgørelsen.

Kravet om forholdsmæssighed indebærer, at forvaltningen ikke må træffe beslutninger, som har konsekvenser, der er uproportionale i forhold til formålet med beslutningen.

Forvaltningen skal således træffe afgørelser, som har konsekvenser, der er passende i forhold til afgørelsens begrundelse. Forvaltningen må således kun træffe afgørelse med store konsekvenser, hvis begrundelsen for forvaltningens afgørelse også er meget stærk.

 

Kravet om nødvendighed indebærer, at forvaltningen ikke må anvendende strengere sanktioner, end hvad er nødvendigt for at kunne opfylde formålet. Forvaltningen må således ikke træffe en afgørelse med strengere konsekvenser, hvis afgørelsens formål kunne være opfyldt tilstrækkeligt ved brugen af mildere konsekvenser.

 

Hvis forvaltningen træffer en afgørelse, som ikke er forholdsmæssig eller nødvendig, vil afgørelsen altid være uegnet til opnåelse af afgørelsens formål. Hvis ikke forvaltningen kan opnå dets formål uden at overholde proportionalitetsprincippet, må forvaltningen helt afstå fra at opnå formålet.

 

Proportionalitetsprincippet ikke kun i forbindelse med sagsbehandling, men også for forvaltningens daglige arbejde. Dette indebærer eksempelvis, at politibetjente ikke må anvende mere vold ved f.eks. anholdelser, end hvad er proportionelt med forbrydelsen og nødvendigt for at foretage anholdelsen.

 

Hvad sker der, hvis du ikke giver tilladelse til indhentelse af oplysninger?

Hvis ikke du giver kommunen din tilladelse til at indhente de oplysninger, som er nødvendige for at kommunen kan behandle din sag, vil din sag blive behandlet ud fra de oplysninger, som kommunen ellers har. Dette kan medføre, at kommunen, vurderer, at du ikke er berettiget til den hjælp som du søger eller modtager, selvom dette ikke nødvendigvis er tilfældet.

 

Du har ret til skriftlig begrundelse for afgørelsen

Kommunen har pligt til at underrette parterne i en sag, om sagens afgørelse. Hvis kommunen træffer afgørelse i en sag, hvori du er part, har du krav på at kommunen meddeler dig sagens resultat. Kommunen vil sædvanligvis give skriftlig meddelelse om sagens resultat, men dette kan også ske mundtligt. Du har krav på en skriftlig meddelelse om afgørelsen, og modtager du en mundtlig meddelelse, men ønsker en skriftlig meddelelse, skal du inden 14 dage anmode om en skriftlig begrundelse i stedet.

 

Hvis ikke du får 100 % medhold i din sag ved kommunen, har du også krav på en begrundelse for sagens resultat.

Begrundelsen skal indeholde kommunens forklaring for, hvorfor afgørelsen faldt ud som den gjorde. Der skal henvises til de retsregler, der er lagt til grund for afgørelsen. Hvis kommunen ved sin afgørelse har udøvet et skøn, skal det angives, hvilke hovedhensyn der har været afgørende. Det skal også fremgå af begrundelsen, hvilke faktiske omstændigheder afgørelsen er truffet på baggrund af.

Reglerne om myndighedernes begrundelsespligt fremgår af Forvaltningslovens §§ 22-24.

 

God forvaltningsskik

Når kommunen eller andre offentlige myndigheder træffer afgørelser, skal forvaltningen handle i henhold til god forvaltningsskik. Dette indebærer, at kommunen og andre offentlige myndigheder skal kommunikere høfligt og letforståeligt, og behandle sager inden for rimelig tid. Det kan være svært at fastlægge, hvornår en sag er behandlet inden for rimelig tid, idet dette vil afhænge både af sagens konkrete omstændigheder, men også myndighedens sagsbyrde i øvrigt. Hvis kommunen forventer en længere sagsbehandlingstid, bør kommunen give meddelelse om dette. Disse kriterier er dog forholdsvist uhåndgribelige, hvorfor det kan være svært at afgøre, om de er overholdt.

 

Vejledningspligt

Kommunen og andre offentlige myndigheder skal i fornødent omfang yde vejledning og bistand til personer, der retter henvendelse om spørgsmål inden for myndighedens sagsområde. Kommunen og andre forvaltningsmyndigheder skal herved forsøge at undgå, at borgere på grund af fejl, uvidenhed eller misforståelse mister adgang til de rettigheder, de måske har.

Kommunen har efter vejledningspligten pligt til at rådgive og vejlede, herunder henvise til den rigtige myndighed. Kommunen skal ikke kun være opmærksom på mulighederne for hjælp efter den sociale lovgivning; i mange tilfælde kan det være relevant at pege på muligheder i andre lovgivninger eller andre dele af den kommunale forvaltning. Kommunen skal ikke kun rådgive og vejlede om regler og tilbud, når du beder om det, men har også pligt til at yde vejledning på eget initiativ, hvis kommunen i forbindelse med borgerens henvendelse vurderer dette nødvendigt.

Rådgivning og vejledning er en social ydelse, som kan ydes enten alene eller sammen med anden hjælp. Der kan derfor klages over afslag på rådgivning og vejledning, jf. afsnittet ovenfor om klageret.

Hvis kommunens vejledning viser sig at have været forkert eller mangelfuld, og du lider et økonomisk tab som følge af kommunens fejl, kan kommunen i nogle tilfælde være erstatningspligtig.

 

Den mindste afgørelse skal anvendes

Når kommunen eller andre offentlige myndigheder træffer afgørelse i en sag, der vedrører dig, skal afgørelsen være så lidt muligt indgribende over for dig, som det kan lade sig gøre. Der må således ikke besluttes noget, som har større konsekvenser for dig, end det behøver at have, for at formålet med afgørelsen kan blive opfyldt. Forvaltningens afgørelser skal med andre ord være nødvendige og tilstrækkelige for at opnå afgørelsernes formål, men den må heller ikke være mere end det.

 

Kommunens metoder skal passe i forholdet/være proportionelle med formålet med undersøgelsen

Når kommunen eller andre offentlige myndigheder skal undersøge din sag, for at kunne træffe en afgørelse, må kommunen ikke bruge midler eller metoder, der er ude af proportioner i forhold til sagens indhold. Dette indebærer, at kommunen og andre offentlige myndigheder kun må bruge undersøgelsesmetoder, der er særligt indgribende, hvis selve formålet med undersøgelsen berettiger det.

 

For eksempel er det vurderet for indgribende overfor borgeren, at en kommune, i kontrolsager om enlige forsørgere, observerer vedkommendes bopæl, alene med det formål at undersøge om vedkommende faktisk er enlig forsørger.

 

Du kan give tilladelse til at kommunen kan indhente oplysninger

Myndigheden, der skal træffe afgørelse i din sag, skal som udgangspunkt have din tilladelse (dit samtykke) til at indhente oplysninger om dig.

Får myndigheden det, kan den forlange at få de oplysninger om dig, der er nødvendige for at kunne træffe en afgørelse, fra disse kilder: 

  • Andre offentlige myndigheder 
  • Uddannelsesinstitutioner
  • Sygehuse 
  • Læger
  • Psykologer
  • Andet autoriseret sundhedspersonale
  • Arbejdsløshedskasser
  • Pengeinstitutter
  • Arbejdsgivere  
  • Private der udfører opgaver for det offentlige

 

Disse oplysninger kan være af fortrolig karakter og omhandle rent private forhold og myndigheden kan også forlange at få udleveret udskrifter af dine læge -og sygehusjournaler.

Sager, hvor kommunen ikke har pligt til at få din tilladelse, før den indhenter oplysninger om dig

Kravet om at myndigheden skal have din tilladelse, før den indhenter oplysninger om dig, gælder ikke, hvis din sag handler om:

  • Førtidspension
  • Frakendelse af førtidspension
  • Tilbagebetaling af sociale ydelser
  • Mellemkommunal refusion
  • Særlig støtte til børn og unge.

 

Selv om myndigheden har ret til at indhente oplysninger om dig uden din tilladelse i disse sager, har myndigheden som udgangspunkt alligevel pligt til at forsøge at få din tilladelse til at indhente dem.

Oplysninger om dine økonomiske forhold

Myndigheden kan uden din tilladelse indhente oplysninger om dine økonomiske forhold. Det kan den ved behandlingen af din sag, eller hvis myndigheden foretager generel kontrol med den ydelse, du modtager.

Oplysningerne om dine økonomiske forhold kan myndigheden hente fra: 

  • Andre offentlige myndigheder
  • Din ægtefælle eller samlever
  • Fra arbejdsløshedskasser
  • De samme oplysninger kan den indhente fra andre medlemmer af din husstand

 

Kommunen har herefter ret til at behandle disse oplysninger, hvis det er nødvendigt for kontrollere, om du er berettiget til den hjælp, du modtager.

En anden kommune end den, du bor i, kan også indhente disse oplysninger.

Kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for kommunens varetagelse af opgaverne på det sociale område, kan også uden din tilladelse forlange at få oplysninger om dine forhold, hvis de er nødvendige, fra pengeinstitutter og arbejdsgivere, hvis kommunalbestyrelsen foretager stikprøvekontrol af pensionisters indkomst – og formueforhold.

Oplysninger om dine økonomiske forhold kan kommunen også få en tidsbegrænset adgang til, via. indkomstregistret, hvis de står opregnet heri.

Møde uanmeldt op på arbejdssteder og i virksomheder

Kommunen har endvidere tilladelse til at møde uanmeldt op på arbejdssteder og i virksomheder for at kontrollere, om de oplysninger, de har om løn- og arbejdsforhold for de borgere, som modtager økonomiske ydelser fra kommunen, er korrekte. Kun den kommune, som virksomheden ligger i, kan indtil videre foretage denne kontrol, og kommunen kan ikke foretage nogen lignende kontrol i private hjem uden en retskendelse

Partshøring på skrift

Partshøring kan med fordel ske skriftligt. Ved at afgive din forklaring om sagens omstændigheder på skrift, er du sikker på, at du får dine pointer igennem, og du står stærkere bevismæssigt. Skriftlig partshøring har også den fordel, at du får bedre lejlighed til at undersøge de oplysninger som myndighederne fremlægger, og i højere grad at overveje dine kommentarer hertil.

Hertil har Folketingets Ombudsmand, til en sag om socialt bedrageri, udtalt, at kommunen har pligt til, at foretage partshøringen skriftligt, når der foreligger et omfattende oplysningsgrundlag, så borgeren får et tilstrækkeligt grundlag for at kunne kommentere oplysningerne. Det vil sige, at skriftlig partshøring faktisk er udgangspunktet i sager om socialt bedrageri, og andre sager med lignende kompleksitet.

 

Krav om saglig forvaltning

Når kommunen behandler din sag, har de pligt til at inddrage alle relevante hensyn. Det betyder, at også de forhold, der kommer dig til gode, skal indgå i afgørelsen. Tilsvarende må usaglige hensyn ikke inddrages. Det vil sige, at der f.eks. ikke må inddrages private hensyn, hvilket er tilfældet, hvis en sagsbehandler tager hensyn til egne eller andres økonomiske interesser. Politiske hensyn er ligeledes usaglige, ligesom hensyn til hudfarve, religion eller seksualitet selvsagt også er det.

 

Objektivitetsprincippet

Når kommunen eller andre offentlige myndigheder træffer afgørelser, der vedrører dig, skal forvaltningen handle i henhold til objektivitetsprincippet.

Dette princip indebærer, at det er forvaltningens ansvar at sørge for, at alle nødvendige oplysninger foreligger, og at nødvendige undersøgelser foretages.

Dette er ikke nødvendigvis det samme som at forvaltningen selv rent faktisk skal fremskaffe de relevante oplysninger. Dette vil ofte påhvile borgeren, f.eks. hvis denne er den eneste, der ligger inde med oplysningerne. Princippet medfører dog, at forvaltningen er forpligtet til aktivt at sikre, at relevante oplysninger indsamles og kontrolleres, med henblik på at sikre, at der træffes den materielt rigtige afgørelse

 

Ingen tommelfingreregler

Når kommunen eller andre offentlige myndigheder træffer afgørelser, der vedrører dig, må de ikke træffe afgørelser ved hjælp af ”tommelfingerregler”.

De afgørelser forvaltningen træffer, skal være i overensstemmelse med lovgivningen. I nogle tilfælde nævner lovgivningen præcise og objektive kriterier for at træffe afgørelserne, men ofte er det sådan, at forvaltningen skal træffe sine afgørelser ud fra et skøn.

Et skøn betyder, at forvaltningen skal bedømme hver enkelt sag helt individuelt og foretage en afvejning af en række af hensyn, for at nå frem til hvilken afgørelse, der vil være den mest rigtige at træffe.

I de tilfælde, hvor lovgivningen lægger op til, at forvaltningen foretager sådan et skøn, må forvaltningen ikke begynde at træffe afgørelserne på automatisk vis ud fra tommelfingerregler.

Forvaltningen skal altid foretage en individuel, konkret vurdering og må således ikke f.eks. bare skimme en sag, for så at kategorisere den blandt andre sager og så træffe den samme afgørelse, som forvaltningen har truffet i disse.

Forvaltningen skal altid vurdere hele sagen og alle de oplysninger, der er relevante i den, før den træffer en afgørelse i den.

Forvaltningsmyndigheden må dog gerne lave generelle regler til internt brug, der siger noget om, hvilke hensyn, der skal vægtes og hvor meget, når forvaltningen foretager skønnet, så længe forvaltningsmyndigheden stadig vurderer hver enkelt sag og så længe, der stadig sker en afvejning af flere hensyn i hver enkelt sag.

 

Du har pligt til at afgive oplysninger

Kommunen risikerer at træffe en forkert afgørelse i din sag, hvis ikke den har de rette oplysninger til at træffe afgørelsen ud fra. Derfor er det også i din egen interesse at hjælpe kommunen med at skaffe de nødvendige oplysninger.

Hvis du søger om hjælp fra kommunen, eller allerede modtager hjælp (i form af økonomiske ydelser eller service), kan kommunen bede dig om at oplyse om de forhold, der er nødvendige for at få afklaret, hvorvidt du er berettiget til at modtage hjælpen, eller hvor meget hjælp, du er berettiget til.

Kommunen kan også bede dig om at blive undersøgt af en læge og indlagt til observation eller behandling, som led i kommunens behandling af din sag.

Hvis du ikke vil hjælpe kommunen med at få disse oplysninger, skal kommunen behandle din sag ud fra det grundlag, som kommunen har uden disse oplysninger – også selvom det betyder, at du ikke kan få den hjælp, du modtager eller ansøger om at modtage.

 

Kommunens pligt til at informere dig om disse regler

Den myndighed, der skal træffe afgørelse i din sag, har pligt til at give dig skriftlig besked om:

  • Hvilke oplysninger, myndigheden har ret til at indhente om dig uden din tilladelse, når du ansøger om hjælp fra myndigheden.
  • Hvad det kan have af betydning for afgørelsen i din sag, hvis du ikke hjælper myndigheden med at få de oplysninger, der er nødvendige for at træffe afgørelse i din sag.
  • Hvilke typer af ændringer i dine forhold, der kan have betydning for, hvorvidt du er berettiget.
  • Muligheden for, at du kan blive bedt om at betale de økonomiske ydelser, du tidligere har modtaget fra myndigheden, tilbage til myndigheden.
  • Muligheden for at du kan blive tiltalt efter Straffelovens § 289a eller efter Retssikkerhedslovens § 12b, for ikke at have oplyst om ændringer i de forhold, der har betydning for, hvorvidt du er berettiget til at modtage den hjælp, du modtager.

Bisidder eller repræsentant

Du kan altid vælge at tage en bisidder med til dine møder med myndighederne. En bisidder er en person, der hjælper dig med at forstå- og som kan vejlede dig i forhold til sagen. Bisidderen kan være en pårørende såvel som en ven eller bekendt. Der findes også flere frivillige organisationer, som tilbyder at fungere som bisidder. En bisidder kan være en stor hjælp, fordi vedkommende ikke er involveret i sagen, og derfor bedre kan holde hovedet koldt. Endvidere kan det være rart, at der er ”to sæt ører” til at lytte til, hvad der bliver sagt.

En anden mulighed er at lade en anden repræsentere dig ved møderne, så du ikke selv behøver at være til stede. En repræsentant kan udtale sig på dine vegne og håndtere kontakten til kommunen. Kommunen kan dog kræve, at du medvirker personligt, hvis det er vigtigt for sagen.

En repræsentant kan, ligesom en bisidder, være en pårørende, ven eller bekendt, såvel som en advokat, revisor eller lignende. For at repræsentanten kan handle på dine vegne, skal du give vedkommende fuldmagt hertil. Kommunen kan efter sagens omstændigheder kræve, at det er nødvendigt for repræsentanten at kunne fremvise en skriftlig fuldmagt, for at kunne virke uden din tilstedeværelse.

Muligheden for at lade sig repræsentere fremgår af Forvaltningslovens § 8.

 

Saglige og objektive begrundelser

Når kommunen eller andre offentlige myndigheder træffer afgørelser, må disse ikke ske på grundlag af usaglige forhold, men alene på saglige og objektive forhold. Det varierer fra sag til sag, hvilke kriterier der af saglige.

 

Hensyn, som ofte vil være usaglige, og som forvaltningen derfor i almindelighed ikke må træffe afgørelser ud fra, kan for eksempel være:

  • Hensyn til egne eller andres private interesser
  • Hensyn til om borgeren er medlem af en fagforening og hvilken
  • Hensyn til det offentliges udgifter, medmindre det gælder budgetbeslutninger eller afgørelser inden for forretningsmæssige områder. Hensyn til ”værdispild”/spild af økonomiske og administrative ressourcer kan også være relevant og sagligt i nogle tilfælde.
  • Hensyn til, hvad der vil være lettest for forvaltningen, når den skal træffe afgørelse i din sag (forvaltningen vælger den letteste procedure i stedet for den, der er korrekt at følge), eller tilfælde, hvor forvaltningen med vilje trækker tiden ud med et bestemt mål for øje
  • Hensyn, som det ikke er den pågældende forvaltningsmyndigheds opgave at varetage (som udgangspunkt)
  • Hensyn, som det ikke er den pågældende afdelings opgave at varetage, men som skal varetages af en anden afdeling indenfor samme forvaltningsmyndighed (som udgangspunkt).

 

Hensyn, som oftest vil være saglige og som forvaltningen derfor i almindelighed gerne må træffe afgørelser ud fra: 

  • Hensyn til borgerens retsbeskyttelse, dvs. hensynet til de forventninger, borgeren har været i sin gode ret til at have
  • Hensyn til menneskerettighederne og Grundlovens frihedsrettigheder
  • Hensyn til at undgå værdispild, dvs. at hensyn til at undgå at en værdi, der allerede er opbygget/eksisterer skal ”ødelægges” eller gå til spilde
  • Hensyn til at lovgivningen gøres gældende (”håndhæves”) overfor borgerne
  • Hensyn til at en afgørelse ikke må kunne danne uønsket præcedens – men begrundelsen skal stadig være saglig i øvrigt
  • Når kommunen træffer en afgørelse, vejer den adskillige hensyn op mod hinanden. Begrundelsen for afgørelsen i din sag, hviler derfor typisk på flere hensyn.
  • Lige sager behandles lige

Forvaltningen skal behandle sager, der i overvejende grad ligner hinanden, på den retsligt samme måde, dvs. at afgørelserne bør være ens, hvis sagerne i øvrigt er ens.

I to lignende sager kan der kun træffes forskellige afgørelser, hvis saglige hensyn taler for, at man skal træffe forskellige afgørelser.

Hvis forvaltningen plejer at træffe afgørelser i en bestemt slags sager ud fra en bestemt måde eller ud fra bestemte hensyn, må forvaltningen ikke pludselig ændre denne praksis i din sag, for så behandles alle sagerne ikke på lige vilkår.

Kommunen har pligt til at indhente relevante oplysninger

Når kommunen eller andre offentlige myndigheder træffer afgørelser, har den myndighed, som skal træffe afgørelse i sagen, ansvaret for at skaffe nok oplysninger til at kunne træffe en korrekt afgørelse.

Det er myndigheden selv, som i den konkrete sag afgør, hvornår der er skaffet tilstrækkeligt med oplysninger til at kunne træffe en korrekt afgørelse.

Myndigheden kan uden din tilladelse indhente oplysninger om dine økonomiske forhold. Det kan den ved behandlingen af din sag, eller hvis myndigheden foretager generel kontrol med den hjælp, borgerne modtager.

Oplysningerne om dine økonomiske forhold kan myndigheden hente fra: 

  • Andre offentlige myndigheder 
  • Din ægtefælle eller samlever 
  • Fra arbejdsløshedskasser 
  • De samme oplysninger kan den indhente fra andre medlemmer af din husstand

 

Myndigheden har ret til at behandle disse oplysninger, hvis det er nødvendigt for kontrollere, om du er berettiget til den hjælp, som du modtager.

En anden kommune end den, du bor i, kan også indhente disse oplysninger.

Kommunalbestyrelsen, som har ansvaret for kommunens varetagelse af opgaverne på det sociale område, kan også uden din tilladelse forlange at få oplysninger om dine forhold, hvis de er nødvendige, fra pengeinstitutter og arbejdsgivere, hvis kommunalbestyrelsen foretager stikprøvekontrol af pensionisters indkomst – og formueforhold.

Oplysninger om dine økonomiske forhold kan kommunen også få en tidsbegrænset adgang til, via indkomstregistret, hvis de står opregnet heri.

Kommunen har endvidere tilladelse til at møde uanmeldt op på arbejdssteder og i virksomheder for at kontrollere, om de oplysninger, de har om løn- og arbejdsforhold for de borgere, som modtager økonomiske ydelser fra kommunen, er korrekte. Kun den kommune, som virksomheden ligger i, kan indtil videre foretage denne kontrol, og kommunen kan ikke foretage nogen lignende kontrol i private hjem uden en retskendelse.

Du har pligt til at oplyse om ændringer

Hvis du modtager økonomisk hjælp fra kommunen, har du pligt til at oplyse kommunen om det, hvis de forhold, der har betydning for, hvorvidt du er berettiget til hjælpen, ændrer sig.

Hvis ikke du gør det, kan du blive tiltalt efter Straffelovens § 289a eller Retssikkerhedslovens § 12b.
Du risikerer straf med bøde ved overtrædelse af Retssikkerhedsloven, eller bøde eller fængsel ved overtrædelse af Straffeloven, hvis du har fremkaldt, forstærket eller udnyttet en misopfattelse, som kommunen har haft af dine forhold ved at give kommunen forkerte eller vildledende oplysninger, eller ved at undlade at give kommunen oplysninger om de forhold, der har betydning for, hvorvidt du er berettiget til at modtage den hjælp, du får fra kommunen.

 

What Documents do I need to bring for Taxes?

Aenean eu leo quam. Pellesque ornare sem lacinia quam venenatis vestibulum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper. Cras justo odio, dapibus ac facilisis in, egestas eget quam.
Curabitur blandit tempus porttitor.

Nulla vitae elit libero, a pharetra augue. Sed posuere consectetur est at lobortis.

What makes you better than other accountants?

Aenean eu leo quam. Pellesque ornare sem lacinia quam venenatis vestibulum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper. Cras justo odio, dapibus ac facilisis in, egestas eget quam.
Curabitur blandit tempus porttitor.

Nulla vitae elit libero, a pharetra augue. Sed posuere consectetur est at lobortis.

Why switch from my current accountant?

Aenean eu leo quam. Pellesque ornare sem lacinia quam venenatis vestibulum. Vestibulum id ligula porta felis euismod semper. Cras justo odio, dapibus ac facilisis in, egestas eget quam.
Curabitur blandit tempus porttitor.

Nulla vitae elit libero, a pharetra augue. Sed posuere consectetur est at lobortis.