.

Udsættelsesprocessen

Kommunen har en vejledningspligt over for borgere, der står til at blive sat ud af deres bolig. Kommunen har altid en generel pligt til at give vejledning og bistand til de borgere, der retter henvendelse jf. forvaltningsloven § 7. Du kan finde mere om kommunens vejledningspligt Her

Herunder forklares udsættelsesprocessen, hvis du ikke har betalt din husleje til tiden.

Et udsættelsesforløb starter typisk ved, at din udlejer konstaterer, at du ikke har betalt din husleje til tiden og derfor har det, der hedder en huslejerestance. Din udlejer sender dig derfor i første omgang en rykker for at inddrive pengene, den såkaldte ”påkravsskrivelse” om, at du har 14 dage til at betale din huslejerestance plus rykkergebyret. Er hele huslejen ikke betalt indenfor betalingsfristen i skrivelsen på 14 dage, kan din udlejer nu ophæve din lejeaftale.

Skulle du have mulighed for at finde det skyldige beløb via fx venner og familie eller kommunen i form af en enkelt ydelse, bør du hurtigst muligt kontakte din udlejer med henblik på at indgå en afdragsordning. Alt afhængig af hvor langt i udsættelsesprocessen du er samt årsagen til din udsættelse, kan du måske få din udlejer til at indgå en afdragsordning. Dette vil dog typisk kun være i tilfælde hvor du kun skylder en enkelt måneds restance og ikke tidligere har været bagud med din husleje. Din udlejer har ikke pligt til at indgå en afdragsordning med dig, men hvis du kontakter denne hurtigst muligt kan dette måske være en mulighed for at forhindre din udsættelse.

Hvis du ikke får betalt din husleje, sender din udlejer dig nu en skriftlig ophævelse, det vil sige en ”ophævelsesskrivelse”. Dette betyder at din lejeaftale med øjeblikkeligt varsel er opsagt og du nu teknisk set er sat ud af dit lejemål. Såfremt du ikke flytter inden for den angivne tid, kan din udlejer bede fogedretten om hjælp til at sætte dig ud af dit lejemåle samt inddrive det skyldige beløb, hvor der nu også er påført inkassoomkostninger samt yderligere omkostninger, såfremt sagen ender i fogedretten.

Kommunen informeres nu af din udlejer om at du er ved at blive udsat uafhængig af om du bor hos en privat udlejer eller i almene bolig. Ved huslejerestancer i almene boligforeninger underrettes kommunen lidt tidligere og kommunen har derfor mulighed for at yde hjælp og vejledning. Hvis du bor hos en privat udlejer, har denne ingen pligt til at oplyse kommunen om din kommende udsættelse, og du skal derfor selv hurtigst muligt henvende dig til din kommune for hjælp, for ellers vil kommunen først få besked, når sagen kommer for fogedretten.

Betaler du fortsat ikke din husleje, kan din udlejer nu påbegynde en fogedsag ved at sende det, der hedder en fogedrekvisition til fogedretten sammen med relevante bilag i form af blandt andet lejekontrakt, rykker og ophævelsesbrev. Bor du i en almen boligorganisation, vil der også være en erklæring om, at kommunen er informeret om sagen herunder til hvilken kommune, samt hvornår de er blevet orienteret.

Såfremt sagen ender i fogedretten, vil fogedretten indkalde både du og din udlejer til et fogedretsmøde for at få de formelle ting på plads som for eksempel, at huslejen fortsat ikke er betalt, at tidsfristerne er overholdt og papirerne er i orden mv. Herefter indkaldes I begge til det andet møde, hvor din udlejer nu formelt anmoder fogedretten om, at du skal sættes ud, hvorefter den egentlige udsættelse af lejemålet planlægges.

I forbindelse med selve udsættelsen, mødes en repræsentant fra fogedretten og udlejer sammen med en låsesmed og vognmand, der møder op i lejligheden for at smide dig ud, såfremt du endnu ikke er fraflyttet dit lejemål samt udskifter din lås og køre eventuelt indbo til opbevaring – på din regning. Hvis du mod forventning fortsat nægter at flytte, kan din udlejer bede politiet om at komme for at bistå udsættelsen.

Udsættelsen foregår typisk ca. 3 måneder efter huslejerestancen.

Skal jeg fortsat betale husleje i opsigelsesperioden, selvom jeg er blevet sat ud af udlejer?

Når du bliver sat ud af din bolig, skal du betale husleje i opsigelsesperioden. Opsigelsesperioden løber fra, når lejemålet ophæves af din udlejer og som udgangspunkt til tre måneder efter ophævelsesdatoen. Du er forpligtiget til at betale husleje – medmindre din udlejer får lejet lejligheden ud til andre i din opsigelsesperiode.

Hvad sker der med mit indbo, når jeg sættes ud af min bolig?

Du kan selv flytte ud af din bolig inden selve din udsættelse. Hvis du gør det, sparer du penge ved personligt at aflevere nøglen til din boligforening eller din udlejer, så låsen ikke skal skiftes, når du udsættes. Du sparer også penge ved selv at have gjort din lejlighed ren inden din udsættelse.

Når du får besked om, at du skal udsættes, er det vigtigt, at du selv sørger for at få opbevaret dine ejendele, inden du udsættes, hvis du har mulighed for det. Ved selve udsættelsen bliver alt, der stadig er i lejligheden, og som ikke har nogen objektiv værdi ofte smidt ud og resten, der har værdi, opbevares ved politiet.

Nogle af dine ejendele kan betyde meget for dig, selv om de ingen værdi har (som f.eks. breve, familiefotos, bankpapirer, forsikringspapirer osv.) og derfor er det vigtigt, at du selv har sørget for et sted til disse og fjernet dem fra din bolig, inden du udsættes, hvis du gerne vil beholde dem.

De ting eller møbler, som politiet opbevarer for dig, kan du kun få igen, hvis du køber tingene fri inden for en fastsat tidsfrist (der som regel er på 2 måneder) – hvis ikke du har kunnet købe dem, inden denne tidsfrist udløber, bliver tingene solgt på en tvangsauktion, og indtægterne fra salget går til politiet til at dække de udgifter, politiet har haft ved at opbevare dine ting.

Denne procedure omkring dine ejendele, når du udsættes, er ikke skrevet i nogen lov – det er bare sådan, man som oftest gør, når nogen udsættes fra deres bolig – det vil sige, at det er ”praksis” for området. Ikke desto mindre er det vigtigt, at du er opmærksom på dette i god tid inden din udsættelse, så du kan nå at beslutte, hvad der skal ske med dine ejendele.