break

Kommunens vejledningspligt

Kommunen har en vejledningspligt over for borgere, der står til at blive sat ud af deres bolig. Kommunen har altid en generel pligt til at give vejledning og bistand til de borgere, der retter henvendelse jf. forvaltningsloven § 7.

Kommunen kan ikke bare stoppe en udsættelse, men den kan rådgive om mulighederne for at få hjælp – og behandler ansøgninger om hjælp. Kommunen har grundlæggende mulighed for at yde hjælp, men mange betingelser skal være opfyldt først, og det er ikke altid, at kommunen kan nå at hjælpe, før borgeren bliver sat ud af sin bolig. Chancerne for hjælp forbedres ved at henvende sig til kommunen og udlejer så tidligt som muligt i forløbet.

Skærpet vejledningspligt i udsættelsessager

Den kommunale vejledningspligt er skærpet på det sociale område jf. retssikkerhedsloven § 5, der stiller krav om en helhedsvurdering af borgerens situation og behov, og at spørgsmål om hjælp skal vurderes bredt i forhold til alle muligheder i den sociale lovgivning.

Kommunen skal være særligt opsøgende overfor børnefamilier og borgere, de kender i forvejen, når den får besked om en udsættelse. Den er særlig forpligtiget til at tage kontakt og yde vejledning, hvis der er hjemmeboende børn under 18 år, eller borgeren er socialt udsat og tidligere har fået hjælp af kommunen.

Kommunen er pålagt en fremrykket vurderingspligt ved deres udsættelsessager jf. Retssikkerhedsloven § 5a. Kommunen skal straks (dvs. indenfor 14 dage) yde vejledningen og behandle hvilken hjælp, der evt. kan ydes, når den får besked om en mulig udsættelse af boliglejemål, og der er børn eller borgere med kendte behov for hjælp involveret. Vurderingen af behovet for hjælp skal da foretages på kommunens eget initiativ og ikke afvente ansøgning fra borger.

Andre borgere foruden børnefamilier og socialt udsatte skal straks kontaktes og vejledes om muligheden for selv at ansøge om hjælp ved kommunen jf. retssikkerhedsloven § 5a, 5. Dette sker som regel i form af et standardbrev. Kommunen har pligt til at træffe en afgørelse om hjælp indenfor 14 dage af en ansøgning om hjælp eller information om forestående udsættelse.

Mulighed for at få hjælp afhænger altid af, om betingelserne for at få hjælpen er opfyldt, og af om kommunen kan nå at hjælpe, inden borgeren bliver sat ud af sin bolig. Derfor forbedres chancen for at få hjælp ved at henvende dig til kommunen og boligforeningen så tidligt som muligt i forløbet.

Hvad kan kommunen hjælpe med, hvis du er i fare for at blive udsat og har en husleje, der er for høj i forhold til din indkomst?

Hvis grunden til, at du ikke har kunnet betale dine regninger, er, at din husleje er for høj i forhold til din indkomst, og du har ansøgt kommunen om hjælp, har hjemmeboende børn under 18 år eller i forvejen er kendt af kommunen, fordi du modtager en eller anden form for støtte, bør kommunen overveje, om du skal hjælpes til at finde en anden bolig, som passer bedre til dine økonomiske forhold.

Kommunen bør vejlede dig, så du ved, hvilke muligheder du har for at skifte til en billigere bolig.

  • Hvis du bor i en boligforening kan du komme på en særlig ”oprykningsventeliste” til en billigere bolig inden for samme boligforening.
  • Kommunen bør i den forbindelse også oplyse dig om, at du kan søge om at låne penge til beboerindskud hos kommunen. Som udgangspunkt kan du kun få et sådant lån, hvis du flytter ind i alment boligbyggeri, en ejendom, der tilhører almennyttige institutioner, en friplejebolig eller ældrebolig og din husstands samlede indkomst skal ligge under en bestemt grænse.
  • Det er en betingelse, at den bolig, du vil flytte i, har en lavere husleje end den bolig, du flytter fra. Kommunen har også pligt til at yde dette lån, hvis du er blevet sat ud af din bolig og nu søger om lån til at betale et indskud i en ny, varig bolig.
  • Hvis du eller din familie ikke har mulighed for at betale udgifterne til en flytning, kan kommunen hjælpe dig med det. Kommunen kan dække nogle af de udgifter, du har i forbindelse med flytningen, eksempelvis udgifter til depositum, flytning af dine ejendele og de udgifter, du og din familie måtte have i forhold til at rejse til den nye bolig.

Hvad angår udgifterne til depositum, skal du dog betale disse penge tilbage til kommunen på et senere tidspunkt, ligesom hvis du låner penge af kommunen til indskud.

Det er en betingelse for at kunne få flyttehjælp, at den bolig, du flytter til, passer bedre til dig og din families økonomi, end den bolig I flytter fra.

Kommunen er forpligtet til at tage kontakt til dig, når kommunen får besked om, at du står til udsættelse, og pligt til at beslutte, om den har mulighed for at hjælpe dig, hvis du selv har anmodet om hjælp, eller hvis du har hjemmeboende børn under 18 år eller tidligere har fået hjælp af kommunen.

Din mulighed for at få hjælp afhænger dog altid af, om du opfylder betingelserne for at få hjælpen og af, om kommunen kan nå at hjælpe dig, inden du bliver sat ud af din bolig. Derfor forbedrer du dine chancer for at få hjælp ved at henvende dig til kommunen og boligforeningen så tidligt i forløbet som muligt.

Hvad kan kommunen hjælpe med, hvis du er i fare for at blive udsat og har gæld?

Hvis det, at du ikke har kunnet betale dine regninger til boligforeningen eller din udlejer, skyldes, at du har gæld og derfor ikke kan betale dine faste udgifter, kan kommunen undersøge disse muligheder for at hjælpe dig:

  • Hvis du har været på kontanthjælp, modtaget tilbud om aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge eller introduktionsydelse i mindst 3 år over en 4-årig periode og har gæld til det offentlige, som gør det vanskeligt for dig at betale din husleje og el- og varmeregninger, har du mulighed for at få denne gæld langsomt slettet.

Betingelsen herfor er, at du kommer i arbejde eller anden form for beskæftigelse, fleksjob, er under uddannelse eller revalidering, og at du fastholdes i denne form for beskæftigelse. Din gæld kan så eftergives i små portioner over en 4-årig periode, mens du er i denne form for beskæftigelse. Gæld, som du har opbygget, fordi du har begået kriminalitet eller snydt dig til sociale ydelser, du ikke har været berettiget til, kan dog ikke eftergives.

I nogle tilfælde vil du også kunne indgå en aftale med kommunalbestyrelsen om at afdrage din gæld til det offentlige eller få udskudt betalingen af denne. Det gælder dog kun, hvis du har fået gæld til det offentlige, fordi du skal tilbagebetale nogle af de sociale ydelser, du tidligere har modtaget.

Hvis du både har en lav indkomst, gæld og et lavt rådighedsbeløb, kan du få gratis gældsrådgivning, hvis du henvender dig til Frelsens Hær, Forbrugerrådet, Kristeligt Studentersettlement, Den Sociale Retshjælp i Aarhus og KFUM´s Sociale arbejde.

Kommunen er forpligtet til at tage kontakt til dig, når kommunen får besked om, at du står til udsættelse og har pligt til at beslutte, om den har mulighed for at hjælpe dig, hvis du selv har anmodet om hjælp, eller hvis du har hjemmeboende børn under 18 år eller tidligere har fået hjælp af kommunen.

MEN din mulighed for at få hjælp afhænger altid af, om du opfylder betingelserne for at få hjælpen og af, om kommunen kan nå at hjælpe dig, inden du bliver sat ud af din bolig. Derfor forbedrer du dine chancer for at få hjælp ved at henvende dig til kommunen og boligforeningen så tidligt i forløbet som muligt.

Hvad kan kommunen hjælpe dig med, hvis du er i fare for at blive udsat og har hjemmeboende børn under 18 år?

Hvis du har hjemmeboende børn under 18 år, har kommunen en helt særlig forpligtelse til at tage stilling til, om den har mulighed for at hjælpe dig for at forhindre din udsættelse i samarbejde med boligforeningen eller hjælpe dig i forbindelse med udsættelsen.

Det er stadig de samme muligheder, kommunen har for at hjælpe dig og din familie, som vi har beskrevet i de andre afsnit. Eneste forskel er bare, at kommunen har en særlig pligt til at gøre noget, når der er børn involveret.

Der er pr. 1.1.2013 trådt en ny bestemmelse i kraft, som giver dig mulighed for at søge kommunen om at dække dine udgifter til huslejen i en midlertidig periode, hvis du er udsættelsestruet på grund af huslejerestance. Hjælpen vil alene blive ydet, hvis kommunen mener at hjælpen på sigt kan forebygge, at du udsættes af din bolig.

Kommunen kan bestemme, at hjælpen alene kan ydes, hvis du indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig, deltager i gældsrådgivning eller lignende.

Du har kun mulighed for at søge kommunen om hjælpen, hvis du ikke selv har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgiften. Hjælpen skal ikke tilbagebetales.

Kommunen kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren.

Har du modtaget en økonomisk sanktion, fordi du eksempelvis ikke har opfyldt din mødepligt eller deltaget i en jobsamtale, som du er forpligtiget til for at kunne få eksempelvis din kontanthjælp, så kan du ikke søge hjælp efter denne bestemmelse.

Hvad kan kommunen hjælpe dig med, hvis du er i fare for at blive udsat og modtager kontanthjælp?

Hvis du modtager kontanthjælp, kan kommunen hjælpe dig med at holde styr på, hvad din kontanthjælp bliver brugt på for at hjælpe dig til at få betalt dine regninger. Som udgangspunkt kan kommunen dog kun hjælpe dig med dette, hvis den før har rådgivet dig om, hvordan du styrer din økonomi, uden at det har hjulpet dig, eller hvis du før har undladt at betale din husleje, og derfor har været/er i risiko for at blive sat ud af din bolig.

Hvis du modtager kontanthjælp og skylder penge i form af børnebidrag, kan kommunen normalt trække i din kontanthjælp, for at udbetale til den, der har ret til at modtage dit børnebidrag. Men kommunen skal stoppe med at trække i din kontanthjælp, hvis den får meddelelse om, at du skal udsættes fra din bolig. Hvis din fogedsag slutter med, at du alligevel ikke skal udsættes, kan kommunen igen trække i din kontanthjælp, hvis du stadig skylder penge for børnebidrag.

Hvis du har været på kontanthjælp, starthjælp, modtaget tilbud om aktiv beskæftigelsesindsats, dagpenge eller introduktionsydelse i mindst 3 år over en 4-årig periode, og har gæld til det offentlige, som gør det vanskeligt for dig at betale din husleje og el- og varmeregninger, har du mulighed for at få denne gæld langsomt slettet. Betingelsen herfor er, at du kommer i arbejde eller anden form for beskæftigelse, fleksjob, er under uddannelse eller revalidering, og at du fastholdes i denne form for beskæftigelse. Din gæld kan så eftergives i små portioner over en 4-årig periode, mens du er i denne form for beskæftigelse.

Gæld, som du har opbygget, fordi du har begået kriminalitet eller snydt dig til sociale ydelser, du ikke har været berettiget til, kan dog ikke eftergives.

Kommunen er forpligtet til at tage stilling til, om den kan hjælpe dig senest 14 dage efter, at kommunen får besked om, at du står til udsættelse, fordi du modtager kontanthjælp fra kommunen. Din mulighed for at få den hjælp, som er nævnt her og i afsnittet ovenover, afhænger altid af, om du opfylder betingelserne for at få hjælpen og af, om kommunen kan nå at hjælpe dig, inden du bliver sat ud af din bolig. Derfor forbedrer du dine chancer for at få hjælp ved at henvende dig til kommunen og boligforeningen så tidligt i forløbet som muligt.

Hvad kan kommunen hjælpe dig med, hvis du er i fare for at blive udsat og modtager pension?

Hvis du modtager pension, kan kommunen hjælpe dig med at holde styr på, hvad din pension bliver brugt på, for at hjælpe dig til at få betalt dine regninger. Det kan dog kun ske, hvis du frivilligt indgår en aftale med kommunen om det, eller hvis du er umyndiggjort eller under værgemål.

Som folke- eller førtidspensionist behøver der ikke at have været tidligere tilfælde, hvor man ikke har kunnet styre sin økonomi, for at kunne indgå sådan en aftale om kommunen, som det ellers er tilfældet, hvis du er kontanthjælpsmodtager.

Hvis du er pensionist, og dine økonomiske forhold anses for at være ”særligt vanskelige”, kan kommunen, efter at have vurderet størrelsen af din indkomst og formue, yde et personligt tillæg til din pension enten som enkeltstående beløb eller som et løbende tillæg.

Hvis du modtager førtidspension, er kommunen forpligtet til at tage stilling til, om den kan hjælpe dig senest 14 dage efter, at kommunen får besked om, at du står til udsættelse.

Hvis du er almindelig folkepensionist, skal du selv anmode kommunen om hjælp, før kommunen har pligt til at tage stilling til, om den kan hjælpe dig. Ellers er kommunen kun forpligtet til at kontakte dig pr. brev, efter at kommunen får besked om, at du står til udsættelse.

Din mulighed for at modtage hjælp fra kommunen afhænger altid af, om du opfylder betingelserne for at få hjælpen og af, om kommunen kan nå at hjælpe dig, inden du bliver sat ud af din bolig. Derfor forbedrer du dine chancer for at få hjælp ved at henvende dig til kommunen og boligforeningen så tidligt i forløbet som muligt.