.

Hjælp til betaling af husleje

I særlige tilfælde kan du søge om hjælp til betaling af din husleje, hvis du ikke selv har mulighed herfor. Nedenfor kan du læse om, hvilke betingelser, du skal opfylde, før du kan søge om hjælp til din huslejebetaling og hvordan du søger om denne hjælp. Derudover får du svar på om du skal tilbagebetale pengene, hvis du får tildelt hjælpen samt hvordan du klager, hvis kommunen afslår at hjælpe dig. Mulighederne for yderligere hjælp er også beskrevet.

.

.

Kan jeg søge om hjælp til betaling af husleje, hvis jeg ikke kan betale den?

Lovgivningen giver to muligheder for at yde hjælp til betaling af husleje.

  1. Hjælp til en huslejerestance som en enkeltydelse.
  2. Tilskud til betaling af huslejen i en kortere periode, indtil man har fået en anden lejlighed til en billigere husleje.
  1. Der er flere betingelser, der alle skal være opfyldt for at man kan få hjælp til en enkeltydelse. Lovgrundlaget er Aktivlovens § 81 og Pensionslovens regler om personligt tillæg.

Ændringer i dine forhold

For at få hjælp til en enkeltydelse skal du have været udsat for ændringer i dine forhold, der medfører et indtægtstab eller en udgiftsstigning.

Hvis du modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, arbejdsmarkedsydelse eller ledighedsydelse opfylder du automatisk betingelsen om at have været udsat for ændringer i dine forhold.

Hvis du ikke modtager kontanthjælp, uddannelseshjælp, arbejdsløshedsdagpenge, sygedagpenge, revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse, arbejdsmarkedsydelse eller ledighedsydelse, opfylder du ikke i sig selv betingelserne om ændringer i dine forhold.

Det er typisk lønmodtagere, studerende på SU og folke- og førtidspensionister, der særligt skal opfylde betingelsen om ændringer i sine forhold.

Du kan f.eks. opfylde betingelsen om ændring i dine forhold, hvis du f.eks. blevet skilt, separeret, din samlever eller voksne børn er flyttet fra lejligheden, og du derfor har fået en højere husleje og er kommet bagud med huslejen.

Kommunen vil vurdere, om du har været udsat for ændringer i dine forhold, der medfører et indtægtstab eller en udgiftsstigning. Ændringerne må ikke være selvvalgte som f.eks. nedgang i arbejdstid.

Udgifter der er forudsigelige

Der kan normalt ikke ydes hjælp til udgifter, der kan forudses. Husleje er jo en forudseelig udgift, hvorfor denne betingelse som udgangspunkt ikke er opfyldt. Kommunen har dog mulighed for at dispensere fra dette krav i helt særlige situationer. F.eks. hvis du ikke har haft mulighed for at spare op til udgiften, eller hvis betaling af udgiften er af helt afgørende betydning for ansøgers livsførelse.

 

Hvor og hvordan søger jeg om enkeltydelse til dækning af min husleje?

Du skal gå ind på borger.dk og finde din kommune på listen over kommuner, og derefter vil du få information om, hvordan du søger i din kommune.  Hvis din kommune ikke findes på listen over kommuner på borger.dk, skal du rette henvendelse til din kommune for at få afklaret, hvordan du søger i netop din kommune.

Nogen kommuner tilbyder en digital løsning, mens andre kun arbejder med ansøgninger på papir. Ved ansøgningen skal du dokumentere din indkomst, dine faste udgifter og et overslag på den udgift, du søger hjælp til, men dette kan variere, alt efter hvilken kommune du bor i.

 

Skal jeg betale enkeltydelsen tilbage?

Som udgangspunkt er enkeltydelser til dækning af huslejeudgifter ikke tilbagebetalingspligtige, men din kommune kan godt kræve, at du betaler ydelsen tilbage hvis du:

  • har udvist uforsvarlig økonomi
  • har givet urigtige oplysninger til andre offentlige myndigheder, som har betydning for udbetalingen af offentlige ydelser
  • har råd til selv at betale udgiften inden for ganske kort tid
  • modtager en erstatning eller anden formue, som kan dække udgiften
  • uden grund opsiger dit arbejde eller nægter at lade dig aktivere i henhold til loven mere end 2 gange inden for 12 måneder

 

Jeg har brug for mere hjælp, er dette muligt?

§34 i Aktivloven giver mulighed for at yde en særlig støtte til personer med høje boligudgifter eller store forsørgerbyrder.

Støtten kan udbetales til borgere, der f.eks. modtager kontanthjælp- og uddannelseshjælp over 25 år med aktivitetstillæg, syge- og barseldagpenge, arbejdsløshedsdagpenge, revalideringsydelse, ledighedsydelse og særlig uddannelsesydelse.

Du kan søge, hvis nettoboligudgiften:

  • overstiger 2.800 kr. pr. måned (2014) for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for børn,
  • overstiger 4.000 kr. pr. måned (2014) for personer, der har forsørgelsespligt over for et hjemmeboende barn, eller
  • overstiger 4.100 kr. pr. måned (2014) for personer, der har forsørgelsespligt over for et ikke hjemmeboende barn.

 

Kommunen kan kræve, at der laves en administrationsaftale, der kan føre til en plan om flytning til en mere passende bolig, eller at du deltager i gældsrådgivning.

 

 

Hvor og hvordan kan jeg klage, hvis kommunen ikke vil give mig en enkeltydelse?

Hvis du mener kommunens afgørelse er forkert, har du mulighed for at klage til Ankestyrelsen, som behandler klager over kommuner.

 

Du kan klage til Ankestyrelsen senest 4 uger efter modtagelse af afgørelsen. Afgørelsen skal være skriftlig. På dokumentet hvor du får afslag, vil der være en vejledning til hvornår og til hvilken myndighed, klagen skal sendes til.

Fremgangsmåden er således:
1. Du søger kommunen om flyttehjælp,
2. Du får skriftligt afslag,
3. Du klager over afgørelsen til kommunen,
4. Kommunen foretager en ny vurdering.
5. Kommunen vil herefter tage dine argumenter i betragtning og ændre deres afgørelse,
eller
5.a Kommunen fastholder deres afgørelse og sender klagen videre til ankestyrelsen.